Når krise bliver til din kraft

Ekspansion Selv om eksistentielle kriser er smertefulde, indeholder de næsten altid en transformerende kraft. De er nødvendige sammenbrud før gennembruddet. Krisen giver en mulighed for en genfødsel, hvor…

Ekspansion

Selv om eksistentielle kriser er smertefulde, indeholder de næsten altid en transformerende kraft. De er nødvendige sammenbrud før gennembruddet.

Krisen giver en mulighed for en genfødsel, hvor man kan finde frem til hvad der er mere autentisk og sandt for en selv, og som indeholder en øget kapacitet for mere ekspansion i såvel nervesystem som livsrum.

At ekspandere sit livsrum vil sige, at man giver sig selv mere plads til at eksistere og leve i overensstemmelse med ens egne behov og ønsker.

Ekspansion er resultatet af “Self-Empowerment”. Man har arbejdet hårdt på at styrke sin individualitet og selvstændighed, og nu står man mere robust i verden. Man har taget ejerskab til sin egen healing og tør nu leve sit eget liv – ikke det liv, man tænker, andre synes, man skal leve. man har åbnet for sit ægte engagement. Ikke det, som man tidligere har kaldet engagement, men som mest af alt var en holden fast på  at ting og mennesker skulle være på bestemte måder. Det ægte engagement kommer af at give slip på alle fantasierne, at se virkeligheden mere klart og acceptere, at det ikke er ens opgave at opdrage på andre voksne mennesker.

Ekspansion er også at være-i-verden på en mere mindful måde, hvor man er vågen og bevidst. Man mærker kroppen og følelserne, og man kan observere sine tanker uden nødvendigvis at reagere på dem. Man lever lidt langsommere, så der bedre opstår muligheder for refleksion og dermed gode beslutninger. Man opdager sine “triggere” inden de får kapret en, og oplever at man kan forblive forankret i nutiden, også selvom fortiden af og til presser sig på. Man sidder “ved rattet i sin egen bil” eller “med rorpinden i sit eget livs båd”, og det føles godt. Man er mere hjemme i sin egen krop og mere fortrolig med samlivet med sig selv.

En oplevelse af øget indre fred er både resultatet af en healingsproces, men er også afgørende for processens fremdrift. Det er ikke en sindstilstand, der bare kommer på magisk vis. Det sker gradvist. Man slutter fred med sig selv, man tilgiver sig selv og behandler sig selv på en medfølende måde. Man holder nu af hvad man tidligere har hadet og derfor mishandlet.

Kilde: Bogen Livsfarlig familie af Inge Schutzsack Holm

Del artiklen med andreDel på Facebook

Klar til at tage første skridt?

Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende session. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Ring mig26 22 96 88Send en mailKirstengr77@gmail.com
GRØN-Terapi

Kontakt GRØN-Terapi

I hjertet af Juelsminde finder du et roligt sted til terapi, supervision og nænsom behandling.

Send en besked

Fortæl kort hvad du ønsker hjælp til, så kan vi finde ud af, om et terapiforløb hos mig er det rette næste skridt.

Når du sender formularen, bliver dine oplysninger kun brugt til at besvare din henvendelse.

Scroll to Top